Systemdigtning
Systemdigtning er en eksperimenterende litteratur i Danmark i 1960erne til først i 1970erne, der er en videreudvikling af konkret digtning.
 
I systemdigtning er tekstens opbygning styret efter formelle principper, regler og systemer – fx bogstav- eller talrækker – mere end af indhold og handling.
 
Systemdigterne forsøgte at nedbryde det personlige i skabelsesprocessen og fokuserede i stedet på konstruktion og iscenesættelse.
 
Systemdigtning blev anvendt af forfattere som Hans-Jørgen Nielsen, Inger Christensen, Svend Åge Madsen, Per Højholt og Klaus Høeck.